Greymouth til Burnham over Arthurs pass, 29 marts

Vi vågnede op til at skyerne næsten var nede om ørene på os.

Det var som om der var trukket en dyne ned over bjergene.

Vi var spændte på om vi overhovedet ville kunne se noget når vi skulle op gennem passet.

Der var ikke mange planlagte stop på vejen, men er par stykker.

Tema ønsket for i dag var store sten, grotter og fugle. Så måtte vi se hvor meget af det der kunne blive opfyldt.

Det første stykke vi kørte, selv om kl var på den anden side af 9:30, så det ud til at der ville komme et kæmpe uvejr, så mørkt og dramatisk var skyerne på bjergene.

Vi kørte gennem en viadukt hvor vejen havnede en stigning på 16%.

Der skulle også være en meget fin lang bro der kørte over en kløft.

Den kom vi ikke til at se for den lå badet i skyer. Det var lidt væmmeligt at køre over den for man kunne ingen ting se, vi var glade for at der kørte en personbil foran os og kunne vise vejen, det forsatte med at være tåget i et lang stykke tid. Da vi kom op på toppen ved Arthur’s Pass, var der et par hyggelige cafeer og fruen var kaffetørstig. Vi havde ventet at se Kea fugle deroppe, men der var ingen og det var et par dage siden at der var nogle der havde reporteret at have set dem. Men det er jo ikke ensbetydende med at de ikke skulle være der. Selv om det skulle være en super irriterende papegøje som kan pille lister og antenner af bilerne (det er lige før de kan stjæle gebisset ud af munden på folk), ville vi da gerne se dem i levende live og ikke bare i fangenskab. Så et af de 3 ønsker blev ikke opfyldt der.

Så måtte vi jo klø på for at gøre noget ved de 2 andre.

Nu var skyerne næsten forsvundet og det var blevet pænt varmt.

Bjergene tog sig ud fra sin pæne side. Men sjovt så meget landskabet ændre sig. Det var mere goldt og laver vækst og ikke tropeagtigt.

Næste stop Cave stream, det virkede til at det skulle vi nok komme ned af se. Der var nogle pæne stier fremad ude i det åbne, så håbede vi bare på at der ikke var for mange sandfluer, for de bider værre end myg og de klør helt vildt.

Vi har noget olie noget til at smøre på huden, det dufter dejligt, det kan også tage toppen af kløen.

Den første del der ned var fin, så skulle man gennem en låge og ud i noget mere stejl og vådt føre.

Kim startede med at gå der ind for at sundere terrænet, ku’ vi gå der når vi ikke havde vandrestøvler eller andet på. Men det virkede ok.

Der var meget stejlt, når man kom lidt længere ned. Regina kan sige så meget at hendes knæ var ikke stolt ad hende. Vi kom næsten ned til bunden af kløften, så skulle Regina ikke længere ned, for hun ville være sikker på at kunne komme op igen.  Kim gik noget længere ned, til flodbredden. Men man skulle over noget vand, hvor stenene var temmeligt glatte, der var nogle der var ved at falde. Så Regina blev på sin plet og Kim fandt dronie frem for at prøve at flyve lidt. Det kunne jo være man kunne se ind i hulen/åbningen. Man ville godt kunne kravle der ind. Det startede med at man skulle klatre 3 meter ned, så var der nogle forskellige plateauer som hver faldt med ca en meter. Det hele endte i en lille sø. Så en meget våd fornøjelse.

Nå nu var dagens prøvelse så kommet, vi skulle også op igen, hvor vådt var det, hvor meget ville man skøjte rundt. Der var ikke langt ud til kanten. Hvor er min hjelm. Men det gik forbavsende hurtigt og nemt. Meget lettere end at gå ned og meget letter at finde fodfæste. Så den endte jo ikke helt som opfyldt.

Nu kan vi så håbe at de sten vi skal ud af se ikke har flyttede sig. Fnis.

Castle Hill, lå lige der hvor google fortalte det skulle være. Så det må vi kalde en sejr, at vi fik set 1 ud af 3 ting, eller kan man sige 1,5 ting, hvis man nu er lidt positiv.

Vi havde fået kontakt og ok til en overnatning på en vingård. Straight Eight Estate.

Vi fik lige hældt bilen af ved 2 små huse, som de lejer ud. Så stod den på vin smagning. Vi valgte kun at smage 3 vine hver.

Kim fik 1 rose og 2 røde, Regina fik en fizzy hvid, en lidt sød hvid og en rød.

Det var nogle virkelig fine vine. Vi endte med at købe den let muserende vin.

Tilbage i bilen fik Kim stillede bord og stole op uden for. 

For nu skulle der hygges med ude spinning med bøffer, svampe sovs, pasta og salat.

Men vi gemte vinen, da vi syntes vi havde fået nok ved vinsmagningen. Så det var godt vi ikke valgte at smage alle 7, for så var vi bare gået i seng og gået glip af sol nedgangen over vinmarken og træerne.

Her blæser det godt, så vi er gået ind i bilen og vil blive vuggede i søvn når vi kommer der til, om ikke så længe. Godnat