Burnham til Hanmer Spring, 30 marts.

Nå hvad har vi så bedrevet dagen med i dag.

Jo nu skal i bare høre, for der er lidt sladder måske og lidt kærligt mobning, sådanne næsten helt offentligt eller om ikke andre for de indviede.

Vi håbede på at vågne op til en smuk himmel, nu når vi havde overnatter på en vingård, helt uden at tømme deres depot.

Så da vækkeuret ringede, så vi ud af vinduet, at himlen bare var flot, så det gjaldt om at komme i noget tøj hurtigt. Det gik så stærkt at vi fik smækket os ude.

Vi var ikke klar over at når man låser bilens camper dør op inde fra, er den så ikke så åben at man kan komme ind af den igen. Bilens nøgler og alt var nu låst inde. Heldigvis havde vi vores telefoner på os, da vi skulle ud og filme solen.

Kim tænkte at han kunne kravle ind i bilen af et rum som der har stole og borde i, som går op i bilen, under et af sæderne. Men han havde låst det hele. Så det gik ikke.

Så vi fik ringede til udlejnings firmaets nød linje da kontoret først åbnede kl 8.

Vi tænkte vi var heldig fordi vi ikke var ude i ingenting men kun små 30 km fra lufthavnen i Christchurch lufthavn. De fik ordnet det sådanne at der ville komme en mekaniker ud til os inde for 15 – 60 min. Efter omkring 15 min fik vi en besked om at Mark ville komme og hjælpe os inde for 25 min.

Han kom efter omkring 20 min, så det var god tid.

Han gik igang med at prøve at få en vire ind af siden på døren, hav var ikke super fantastisk til det, man skulle måske nærmer kalde ham noget famlende. Det så ikke ud til det virkede, han var dog næsten lige ved at få den. Vi var nok mere bekymret for om han fik ridset bilen.

Han kæmpede virkelig med at gøre det, Kim havde svært ved at han ikke virkede til at have styr på det.

Han opgav næsten da Kim foreslog ham at han skulle prøve den lille låge så han kunne kravle igennem. Ham filede og gjorde ved, så Regina tænkte at man aldrig ville kunne få en nøgle i den igen. Den kunne han heller ikke lige få til at virke. Så prøvede han camper døren, som vi begge egentligt havde forventet at han ville han prøvet fra start. 2 sek. senere var døren åben.

Nu må vi se hvordan vi får regningen. Vi vil nok prøve at argumentere for at vi ikke skal betale det hele, da vi ikke var blevet informeret om at vi skulle være opmærksom på det med at låsen kunne smækkes.

Vi fik noget morgen mad og tiltrængt kaffe.

Så nu kunne Elly sættes nordpå.

Damen på vingården sagde at vi skulle køre en bestemt vej, for at komme uden om trafikken. Elly blev sat til at køre over den vej. Men da en af vejene, som vi troede vi kunne køre af for at undgå vejarbejde på Hovedgaden, var lukket blev vi godt nok snydt, for vi kom hele turen rundt i den lille by + at vi missede en afkørsel. Så hun var totalt rundforvirret. 

Men vi kom pænt derop af. Igen et nyt landskab. Vi skulle op i starten af det midterste pas på øen. Det var ikke fordi vi kunne finde så meget at stoppe for på vejen, men vi havde nok også fået spænding nok, så efter et par timers + det løse kom vi frem til Hanmer Spring og deres termiske bade.

Det skulle blive så godt at komme ind i de varme bade og bare plaske rundt.

Vi ville godt ha’ været senior denne her dag, for så fik man det 30% billigere.

Vi købte billetter, så vi kunne komme igen senere.

Det er et sted med 22 pools, nogle var til at svømme i andre til at lande i efter vandrutchebane. Nogle med mineraler i og andre med svovl i, så de lugtede lidt af rådden æg. Temperatur gik ned til 28 grader, de termiske lå mellem 32 og 42 grader. Kim var ikke glad for dem på 42 grader, med mindre han lige havde været under den kolde brugser. 

Vi prøvede at booke noget campning med kunne ikke få deres hjemmeside til at virke. Den kunne ikke lide vores mobil nummer. Så efter vi var godt gennemvarme på en super skøn solskins dag, som bød på korte bukser og kjole, styrede vi bilen dertil og fik booket en nat. Vi havde ladet vores badetøj og håndklæder blive ved poolsne, for vi havde lejet et skab. De havde nogle små centrifuger i omklædningsrummet, så man kunne give sit badetøj en snore tur, så var det næsten tørt. Vi lod bilen stå og gik tilbage til byen, 10-15 min. Så lidt på, hvad den havde at byde på. Det var ikke fordi det var meget, igen lukkede de kl 17 så var det kun Bar’er og restauranter der havde åbent. Vi fandt et sted der havde lidt blandet på kortet. Vi bestilte noget pasta med kylling og en landmands tallerken. Der skulle være forskellige stykker Kød og kartofler.

Vi havde ikke overvejet at der ville være mad til 2 mennesker på sådanne en tallerken, for så havde vi kun bestilt den. Regina bestilt en cider og forventede at få et lille glas, men fik en flaske på 500 ml og 4,5%. 

Så det hele var bare stort. Det smagte virkeligt godt. Lammet var stegt med grill striber og lyserødt inde i. Smagte overhovedet ikke af uld.

Det var så meget i overskud, som vi fik med. Så er aftensmaden klaret i morgen også. Der skal bare koges noget pasta, som vi har et skvat tilbage af. Kim gik tilbage til bilen med resterne, for at få sat det på køl, og så fik Regina klaret regningen.

Husk på vi skulle jo tilbage til de termiske bade.

Jaaaahhhh, lige et par timer mere til at blive opløst i.

Vi blev dog ikke helt til de lukkede kl 21, var ude af vagten 20:30. Der er blå lys i pølene, derfor er alt blåt . Så skulle vi tilbage og vaske et par maskiner og tørre det. Campingpladsen havde nemmelige store maskiner med frontlukning og tørre også. Tilden ok pris. 4$ for  en vask og det samme for en gang Tørring. Så for 35 kr kan man vaske og tørre en maskine. 

Det var sådanne den sidste hele dag gik i autocamperen. 

For fra i morgen efter kl 16 starter vi næste del af vores eventyr.

Det bliver det sidste godnat fra den og os.

Indtil der, god nat og sov godt og ha’ en dejlig dag