Rotorua 8 april

Vi havde hele dagen i Rotorua, så hvordan skulle vi lige finde på at bruge den.

Vi vågnede desværre op til regnvejr, det ville regne meget af dagen med lidt ophold ind imellem.

Vi startede med en god kop kaffe, da de på hotellet havde en hane hvor man kunne tappe mælk fra en lokal bondemand. Det var ikke så dårligt i kaffen.

Vi besluttede at vi skulle ha lidt Mâori kultur på sådan en trist dag for at blive lidt gladere. Vi kørte ud til Whakarewarewa for at opleve dette og se på nogle gejsere. Vi startede med at få en rundvisning i noget af deres landsby, som ikke var tilgængeligt uden guide. Vi kan på ingen måde gentage hvad hun hed og landsbyen har et meget længere navn hvis man skal sige det helt rigtigt. Prøv at sige: Tewhakarewarewatangaoteopeawahiao. Det betyder opstanden af wahiaos hær. Vi fik nogle fortællinger og historier omkring deres folk og hvordan de levede og brugte gejserne i deres dagligdag. Vi smagte majs der havde fået omkring 15 min i et af deres bade på omkring 55 grader, så suvidet majs. De var virkelig saftige og behøvede ikke salt eller noget. Vi fik set der hvor de kan bade ved at bruge vandet fra de varme kilder, og mærkede vandet, som var pænt varmt og man kunne mærke de mineraler der var i vandet. Der må også ha været noget base i af en eller anden art, for det var sådan lidt sæbeagtigt.

Da vi var færdige med rundturen, endte vi nede ved en gejser skulle springe hver time på helt klokkeslæt, så det passede så smukt at vi endte der på det tidspunkt. Den ville springe med 7-12 m. Den var på et landområder om staten havde taget fra dem for 20-30 år siden, men for omkring 6 uger siden var det givet tilbage til dem, så i fremtiden ville de guidede ture nok komme til at gå der ned forbi og ikke bare stoppe ved en låge. Hende der viste os rundt kunne huske, at hun havde brugt området som barn. Vi havde en lille halv time inden vi skulle op og se et lille show. Men det begyndte at regne temmeligt voldsomt, så vi kom lige ind forbi deres turist shop og et smykkeværkstedet, for ikke at blive skyllet væk.

Det var et fint show, hvor man fik lidt fortællinger om hvorfor og hvordan nogle af deres værktøjer blev brugt, f.eks. til nogle lege der skulle gøre dem bedre til at kaste, og damerne brugte nogle boldt lignede ting til at danse med, de kunne få dem til at give pæn høj lyde fra sig.

De fik også os til at deltage i noget dans, det var lidt indviklede så Regina havde svært ved at lade vær med at grine, Kim var meget yndefuld.

Regnen var på on/off, men vi skulle da ud og se nogle gejsere og termiske vandhullerne/søer, nå vi nu havde muligheden. Der var nogle som var mudderhuller der stod og boblede og andre som kogte. De havde ikke alle de mineral og metal aflejringer som vi har set i USA, her var de kun hvide eller grå. Det var lidt øv for det ville ha gjort oplevelsen virkelig fantastisk.

Efter det besluttede vi at tage tilbage de 3-5 km tilbage til byen for at finde noget frokost. Ville bare have noget let. Men her nede lukke de fleste cafeer jo kl 14, så det gør det ofte lidt svært at få noget på dem. Og det er ikke ligefrem restaurant mad men vil have der. Vi fandt en lille burger og et par små tacos, som var ok.

Vi havde tøffet lidt rundt i byen og den var super kedeligt, der var ingen mennesker, ved ikke helt hvor de var. Der var godt nok en lille shoppingcenter ikke så langt fra midtbyen, men det var også kedeligt.

Så hvad gør nogle kloge, glemmer deres termo-vandflaske på en restaurant, så man måtte på skaffejagt for at finde den. Den var nemlig ikke glemt der hvor vi havde spist, så vi måtte vi prøve den indiske hvor vi ville ha spist, men var gået igen da køen var super lang og de var super langsomme og stort set ikke havde noget personale. Det var ellers en vegetarisk og det er noget som inderne er super gode til.

Men den blev fundet, Regina ville ha været virkelig ked af at miste den, for den er bare så go. Holder virkelig meget på kulden.

Vi besluttede at tage ud og kravle i træer.

De havde lavet en bane i nogle kæmpe redwood træer. Den er omkring 700 m med 28 hængebroer, 27 platforme og går op til 20 m i højden. Det tager omkring 40 min at gå gennem den. Der var ikke så mange der ude på det tidspunkt hvor vi kom. Det var ikke begyndt at blive mørkt endnu, men der var ikke længe til da vi var færdig med at gå den igennem.

Vi havde købt billetter, så vi kunne komme igen om aftenen, for der var forskellige kunstnere, der havde fået lov til at hænge lamper op, så der var lys på om aften og det skulle da også opleves.

Men vi kørte de 4-5 km tilbage til byen for at finde noget mad, vi gad at spise. Vi endte med noget Vietnamisk, en tynd omelet med kylling og grønsager og en suppe med tofu, det var virkeligt godt og let i smagen. Vi fik et par Vietnamisk is kaffer til at gå på. De var dog ikke lige så gode som dem vi fik den anden dag til frokost. 

Vi var tilbage ved træ-tingen ved 20 tiden, der var en del flere mennesker, men vi lod en del komme forbi os, så vi havde det næsten for os selv igen. Vi skulle lige have en familie med nogle meget støjende unger til at løbe frem med deres lommelygter. Det ødelagde lidt den stille skov med det bløde lys. Det var en helt anden oplevelses om aften i mørket. 

Så dagen enden med at ha været en god dag, selv om manglende mennesker og regn.