Auckland 13 april.

Da vi havde hele dagen i Auckland og ikke skulle noget særligt, besluttede vi os for at sove længere end ellers. Vi vågnede af os selv før uret, så det var ikke så ringe igen. Tænk at vågne før kl 8 på en dag hvor man kan sove længe.

Nå, der var morgenmad med på hotellet.

Hold nu op, det var svært at beslutte sig. Der var så meget at vælge imellem.

Regina nåede gennem 3 kopper kaffe, for den lavede de virkelig godt, Kim fik også varm cacao og den smagte næsten som chokolade. Der var en mand der stod og lavede omeletter, så sådanne en måtte vi da også have til deling. Så de havde noget godt mørkt brød, der kunne ligne noget surdejs brød. Men det var så tørt at det skulle ha været brugt til rasp og ikke til morgenmad. De små marmelader ville ikke kunne gøre det blødt, med mindre man kom så meget på at det ville bøje. Kunsten var at holde igen, så man ikke endte med ondt i maven. Vi fik et par stykker frugt med på vejen.

Det er virkelig ærgerligt at de først åbner for morgenmad kl 6:30 og vi skal afsted tidligere end det. Om ikke andet så for kaffen.

Nu gjaldt om at finde shorts frem og pakke rygsækken, med trøjer, vand, frugt og lidt sodavand. Og så var det bare om at spænde skoene og trave der ud af.

Dagens opgaver var: 2 tegneserie forretninger og stempler i vores Lego pas.

Vi startede dagen med at trave mod havnen, for at se på det markedet som var lukket i går. Hold nu op nogle lækre ting de havde, det var virkelig kvalitet. Kunstnere og håndværkere der havde deres ting med. Regina kunne ha brugt en formue, men ville hellere have noget andet. Kim forelskede sig i et billede, eller en ramme med LEGO figurer i. Men det var ikke originale, da LEGO ikke havde lavet alle de figurer, som var med. Men virkelig fine ting.

Nu gik turen ud mod den første tegneserie forretning. Den lå et pænt stykke væk, men solen er fremme og vi har friske futter. Da vi kom derud kunne vi ikke finde den. Der stod på google at de skulle have åben om søndagen. Men der var intet der tyde på at der lå eller skulle ha’ ligget en forretning der. Virkelig mystisk. Nu var næste opgave så LEGO. 

Igen skulle vi et pænt stykke, og man må sige at byen er noget kuperet. En del af vejen var ikke så hyggelig, men ok. Vi. Kom forbi deres kæmpe krigs museum, den var virkelig flot, og et godt tissestop og få fyldt den tomme vandflaske op (…med vand)

Vi skulle så lige finde et par drivhuse med noget sense have. Så ned af bakken fra muset med os. Det var virkeligt fint. Regina havde det dog lidt svært ved at et par unger, der fik lov til at kravle rundt nede i deres bassin mellem de 2 drivhuse. Det var da indbydende, men ikke noget soppebassin. Nå tilbage på sporet, så op af bakken igen og rundt om museet. Vi fandt det shopping center som LEGO lå i. Det var lige før man kunne fare vild derinde. Det var så stort, at man næsten ikke havde set noget lignede. Det havde selv alle de super dyre forretninger, dem som man normalt ikke ser sådan nogle steder. Det der var mest overraskende var, at der var masser af forretninger inden man kom til shopping centret, så det var dejligt at se at det ikke havde gjort at der var forretnings død omkring. Vi fik lige kastede en lækker salat i hovedet, inden vi skulle videre. Der var lidt mere en en halv time inden vi ville komme frem til 

tegneserie forretning nr 2. Og skulle gerne være fremme inden de lukkede. Igen gik det en del op og ned, vi kom frem og Regina fandt en bænk og Kim gik ind. Det var ikke lige det som han havde håbet på. Der var ingen T-shirt og ingen af de ting som han normalt ser på. Næste opgave var at komme tilbage til hotellet, for at få lange bukser på. Solen var gået væk og det var ikke så super varmt mere. Vi havde også lige et par andre forretninger som skulle nåes inden de lukkede kl 18.

Så det var hurtigt forbi hotellet og ud af døren igen efter tøj skifte og oppakning af rygsækken. Trøjer på og jakker i tasken.

Nåede ned til hovedgaden igen i god tid. Vi fandt frem til den forretning som Regina skulle ind og shoppe i. Hun fik også købt noget som, nok er nær noget af det dyreste stykke tøj hun har købt. 230 NZ $. Men hold nu op hvor er det en lækker poncho. Vi skulle også lige ha fundet vores juleting, som vi normalt altid kan finde. Det var ikke så nemt her og kostede en del mere end på syd øen. Men vi fandt vores vinter klædte KIWI.

Så gik vi ud for enden af havnen for at finde noget mad på deres gade markedet, nogle af dem der var der i går, var der ikke i dag. Vi fik købt til forskelligt. En gang stegte nudler, med kød. Stegt blæksprutte på pind. Nudlerne var ikke så meget for Regina, de blev for fedtede eller noget og blæksprutte var ikke så meget for Kim, den var for tykt skåret og blev for sej.

Vi købte nogle dumping der var dampet med rejer i. De var overhældt med lidt soya. De var også lidt fedtet, mærkeligt når de er dampet og ikke stegte.

Vi gik en anden vej hjem end i går aftes. Vi endte ude ved nogle meget store veje. Var helt bange for at vi ikke ville have mulighed for at komme over. Men vi kom over og alt gik godt. Fik lige en is på vejen hjem. De laver de her gode softice for de tager frossen frugt og blander med vanilje is.

Tilbage på hotellet stod skridt tælleren på 21 km for dagens lille travetur.

Kufferterne blev ordnet og vejet, håndbagagen blev pakkede og alt sat til at lade op. Vi skal super tidligt op i morgen. Eller til normal hverdags tid. Vi skal flyve kl 9 og skal være der ude 2 timer før og det tager omkring 40 min at komme der ud, hvis der ikke er så meget trafik. Vi har bestilt vores første uber, da det var billigere end taxa og vi ville ikke bruge omkring 1,5 time i offentlig transport, hvis de overhovedet køre så tidligt.

Så nu er kl 23 så vi må hellere sove. God nat og sov godt.

I morgen er vi i en ny tidszone, da vi er på Sydney tid.

2 thoughts on “Auckland 13 april.

  1. Hyggeligt lige at få sagt hej, må sige den mad var jeg nok gået uden om. Nyt land nye oplevelser. Vi er landet i sommerhuset lidt koldt, men dejligt med alt det grønne uden for. Kramer fra os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *